Persondatapolitik for Private Brugere
Denne politik er udarbejdet for at oplyse om Mover Systems ApS's (herefter Mover) opbevaring og behandling af dine persondata som privat bruger (herefter Bruger), og indgår på lige fod med Movers øvrige politikker som en integreret del af betingelser for Brugere (”Forretningsbetingelserne”).
Denne Persondatapolitik er gældende fra 25. maj 2018.
1. Persondatapolitik
I Mover lægger vi stor vægt på, at du er tryg ved at være Bruger hos os.
Når du bruger vores hjemmeside eller applikation (herefter Mover Platformen) indsamler, bruger og behandler vi dine personoplysninger. Beskyttelsen og fortroligheden af disse personoplysninger er vigtig for os, hvorfor vi behandler dine oplysninger ansvarsfuldt, med respekt for dit privatliv og naturligvis i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesloven.
Denne persondatapolitik er udarbejdet for at oplyse om Movers opbevaring og behandling af dine persondata på Mover Platformen, og indgår på lige fod med Movers øvrige politikker som en integreret del af betingelserne for Brugere (”Forretningsbetingelserne”). Politikken regulerer behandlingen af personoplysninger udført af Mover i forbindelse med leveringen af ydelserne beskrevet i Forretningsbetingelserne.
I denne persondatapolitik forklarer vi, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hvilken kategori af personoplysninger disse aktiviteter omfatter samt formålet med og retsgrundlaget for disse behandlingsaktiviteter. Vi forklarer også, hvornår og hvorfor dine personoplysninger videregives til en tredjepart samt informerer om dine rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger.
DATAANSVARLIG
Mover er dataansvarlig i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen i relation til registrering af data på Mover Platformen.
Mover Systems ApS
Artillerivej 86
DK-2300 København
CVR-nr.: 37375675
Eventuel henvendelse vedr. dine persondata skal ske skriftligt til gdpr@mover.dk.
FORMÅL OG OPRINDELSE
I forbindelse med din registrering som Bruger giver du Mover oplysninger om følgende:
- Navn,
- E-mail,
- Kreditkort, og
- Telefonnummer.
Mover indsamler og behandler ovenstående oplysninger i følgende tilfælde:
- Når du direkte afgiver oplysninger f.eks. ved henvendelse eller oprettelse af konto,
- Når du anvender Mover Platformen, og
- Når du interagerer med andre platforme eller tjenester, f.eks. sociale medier, såfremt du anvender din Facebook-konto til at logge på Mover Platformen.
Mover indsamler og behandler oplysningerne om din placering, specifikke tjenestebehov, transaktionsoplysninger, anvendelse af Mover Platformen, oplysninger om mobilenhed samt data om kommunikation med Movers partnere (som er godkendt af Mover og har accepteret Movers almindelige betingelser for partnere (”Partnerbetingelserne”).
Ved bestilling af transport samtykker du til, at Mover videregiver oplysningerne om dit navn, telefonnummer, bestillingsdata såsom adresser, tur-instruktioner, estimeret pris, og placering til Movers partnere. Efter endt transport vil bestillingsdata være synlige for dig som Bruger samt den aktuelle partner, der udførte transporten.
Formålet med indsamlingen af ovenstående oplysninger er at sikre, at Movers partnere kan gennemføre transportydelsen på vegne af dig.
Som Bruger samtykker du til, at Mover må anvende oplysningerne i forbindelse med følgende:
- Levering af produkter, tjenesteydelser og kundesupport gennem Mover Platformen
- Kommunikation med Movers partnere og/eller Mover
- Fremsendelse af relevante beskeder og information til dig såsom nyheder, udviklingstiltag, nye samarbejdsmuligheder og kvalitetssikring
- Personliggørelse samt generel forbedring og udvikling af Movers ydelser
Mover anvender et ratingsystem, hvor du bedømmes af Movers partnere i henhold til Forretningsbetingelserne, og at Mover videregiver din rating til sine partnere. Dette er for at sikre brug af Mover Platformen i overensstemmelse med Forretningsbetingelserne.
Vi anvender dine personlige oplysninger for at kunne administrere og betjene dig som Bruger samt for at overholde den gældende lovgivning og sikre overholdelse af Forretningsbetingelserne.
BESTILLINGSDATA
Din brug af Mover Platformen vil generere data ved bestilling af transport, og du kan tilgå de lagrede bestillingsdata direkte via Mover Platformen. Oplysninger om dine bestillingsdata registreres for at kunne betjene dig som Bruger, for at kunne dokumentere transportens pris overfor dig og partneren, samt for at overholde gældende lovgivning, herunder bogføringsloven.
Du ejer alle rettigheder til dine bestillingsdata, der behandles på Mover Platformen. Mover må kun anvende sådanne bestillingsdata i det omfang, det er nødvendigt for at levere de ydelser, som er beskrevet i Forretningsbetingelserne.
Anonymiserede bestillingsdata anvendes til udvikling af statistik i forbindelse med ydelserne, der tilbydes via Mover Platformen, videreudvikling af Mover Platformen, planlægningsformål fx ruteoptimering og tilrettelæggelse af kapacitet, overvejelser om prissætning eller ethvert andet formål. Før bestillingsdata medtages i en anden database, skal Mover sikre, at de anonymiseres på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner.
Mover forpligter sig til at holde alle bestillingsdata fortrolige i forhold til tredjeparter med undtagelse af tredjeparter, der bidrager til varetage dine leveringer som anført i Forretningsbetingelserne. Mover forpligter sig til at implementere hensigtsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at data beskyttes mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse eller ændring, hændeligt eller ulovligt tab og enhver tredjeparts uautoriserede adgang.
BETALINGSOPLYSNINGER
Betaling for gennemført transport foregår via dit tilknyttede kreditkort, og Mover anvender en betalingstjenesteudbyder til at forbinde dit tilknyttede kreditkort til Mover Platformen.
Ved brug af Mover Platformen er du indforstået med, at Mover videregiver dine betalingsoplysninger til anvendte betalingstjenesteudbyder for at foretage betaling for dine bestilte kørsler. Dine betalingsoplysninger behandles af hensyn til opfyldelse af Forretningsbetingelserne som du ved brug af Mover Platformen er part i jf. Artikel 6b i Databeskyttelsesloven.
BEHANDLING OG OPBEVARING AF PERSONDATA
Dine personoplysninger vil altid blive behandlet i overensstemmelse med god databehandlingsskik og i henhold til gældende lovgivning herom.
Mover vil opbevare dine persondata ved anvendelse af Mover Platformen, og vil kun være berettiget til at behandle dine persondata ud fra dine dokumenterede instruktioner samt i det omfang, det er nødvendigt for at levere ydelserne i henhold til Forretningsbetingelserne.
ADGANG OG OVERFØRSEL AF PERSONDATA
Adgangen til dine persondata begrænses mest muligt, således at kun de personer, der har brug for oplysningerne har adgang. Personer med autorisation til at behandle personoplysninger er underlagt en hensigtsmæssig lovpligtig fortrolighedsforpligtelse, og Mover har desuden vedtaget en intern persondatapolitik, som alle medarbejdere skal overholde, såfremt vedkommende har adgang til persondata.
Mover er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger og gør brug af databehandlere i forskellige situationer som fx til betaling, administration, markedsføring, analyse og udvikling. Disse databehandlere er leverandører, rådgivere, marketingbureauer, pengeinstitutter, inkassobureauer mv. Når dine oplysninger deles med databehandlere, sikrer vi de nødvendige garantier og
sikkerhedsforanstaltninger og overholdelse heraf ved at lave databehandleraftaler med dem. Befinder vores databehandlere sig uden for EU/EØS, laves aftaler der overholder de EU-godkendte standarder for overførsel af persondata.
DINE RETTIGHEDER
Du kan til enhver tid efter skriftlig anmodning til gdpr@mover.dk modtage meddelelse om, hvilke oplysninger Mover behandler om dig i henhold til gældende lovgivning herom.
Snarest muligt og som hovedregel inden 4 uger efter modtagelsen af din anmodning, vil oplysningerne blive udleveret. Når oplysningerne er udleveret kan du tidligst anmode om tilsvarende oplysninger igen med rimeligt mellemrum herefter. Ved at logge ind på Mover Platformen kan du dog hurtigt selv få et overblik over de fleste data, der er registreret om dig.
Hvis de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, kan du kræve disse data berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling.
Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til behandlingen af personoplysninger. Du skal dog være opmærksom på, at vores behandling i langt de fleste tilfælde enten er et krav, der følger af lovgivningen, eller er nødvendig for, at du kan være Bruger hos Mover, og vi kan betjene dig.
Persondata skal i alle tilfælde slettes, når det ikke længere er nødvendigt at opbevare data i relation til de ovenfor angivne formål, medmindre loven forpligter Mover til at fortsætte med at opbevare oplysningerne for at opfylde lovpligtige forpligtelser såsom til enhver tid gældende skatte- eller bogføringsregler. Som udgangspunkt slettes dine data 5 år efter ophør af anvendelse af Mover Platformen af hensyn til bogføringslovens regler.
ORIENTERENDE HENVENDELSER
Som Bruger giver du tilladelse til, at Mover kan henvende sig med orienterende mails, SMS eller opkald indeholdende nyheder, udviklingstiltag, nye samarbejdsmuligheder, kvalitetssikring mv. Samtykket kan til enhver tid begrænses eller tilbagekaldes ved henvendelse til Mover via e-mail til
gdpr@mover.dk.
ÆNDRINGER AF PERSONDATAPOLITIK
Fra tid til anden foretager vi opdateringer af eller tilføjelser til denne persondataspolitik om beskyttelse af personoplysninger, så den afspejler en ny eller ændret praksis vedrørende beskyttelse af personoplysninger.
Du kan altid øverst i denne persondatapolitik se, hvornår politikken sidst er opdateret eller ændret. I tilfælde af væsentlige ændringer, vil dette blive oplyst ved en synlig meddelelse på www.mover.dk eller via e-mail til din tilknyttede e-mailadresse.
Mover kan til enhver tid ændre i afsnittet om fortrolighed, men du modtager underretning herom, såfremt der er tale om væsentlige ændringer.
Hvis du ikke kan acceptere de ændrede vilkår, skal du ophøre med at bruge Mover Platformen og slette din konto.
KLAGE
Mover vil kun være ansvarlig for skader forårsaget af behandling af persondata, hvis Mover ikke har overholdt forpligtelser i den generelle forordning om databeskyttelse eller hvis Mover har handlet uden for eller i strid med dine retmæssige instruktioner.
Klager vedrørende Movers behandling af dine persondata skal indgives skriftligt til gdpr@mover.dk.
Medfører dette ikke en afklaring, kan en eventuel klage herefter sendes til Datatilsynet. Den aktuelle kontaktadresse kan findes på www.datatilsynet.dk.